Ny maskine i 2-tons klassen
Martin fra Ravns Anlæg & Belægning studerede nøje udvalget af minigravere i 2-tons klassen, da han skulle have ny maskine. Efter hans grundige gennemgang af datablade og specifikationer på diverse minigravere, var han ikke i tvivl om at en Volvo EC20E var det rigtige valg.
Til daglig driver Martin Ravn, Ravns Anlæg & Belægning som enkeltmandsvirksomhed i Kolding, hvor opgaverne eksempelvis består af brolægning, reetablering af fortov og kantsten, samt etablering af have ved nybyggeri. Det betyder, et konstant fokus på at være så effektiv så mulig som enkelt mand, og anvende maskiner, udstyr og redskaber bedst mulig.
Jeg skal kunne holde mange år endnu, derfor er det rigtig vigtig, at maskinen kan klare alle de tunge opgaver, siger Martin.
Enestående mulighed
Ved køb af ny maskine hos Sylvester A/S
Hos Sylvester A/S, kunne jeg prøve flere maskiner med forskelligt udstyr. Jeg kunne teste, hvad der fungerede og ville være mest optimal i min dagligdag. At jeg kunne prøve maskinen før køb var i den grad afgørende. Det er en enestående mulighed, som ikke alle maskinleverandører tilbyder, siger Martin.
Valget faldt på en Volvo EC20E minigraver hos Sylvester A/S. En kompakt maskine i en rigtig fin størrelse som er nem at transportere på en maskintrailer. Ved prøvekørsel, bemærkede Martin, maskinens ydeevne, solide bom og armkonstruktion med kraftige støbte ender, samt at førerkomforten var helt i top. Maskinen blev herfra udrustet med engcon EC02B tiltrotator, hurtigskifte, DC2 styring og MIG2 joystick. Herudover valgte Martin, Moba 1D maskinstyring, smøreanlæg, solfilm, graveudstyr fra JST, Dala skovgrab og sortergrab.
Med det valgte udstyr, sikrede han et rigtig godt samspil mellem maskine, udstyr, og ham selv som maskinfører.
Med Moba maskinstyring, sparer jeg tid ved ikke at skulle ud af maskinen for at måle, og kan eksempelvis med en planerbjælke rette større flader af mere præcist. Ved valg af engcons MIG2 joysticks, er ergonomien i fokus og jeg slipper for at flytte hænderne, og med hurtigskiftet slipper jeg for at gå ud af maskinen ved skift af redskaber. Med solfilm i maskinen, øger jeg min egen komfort i førerhuset og reducerer varmen om sommeren, siger Martin.
Maskinen blev videre udrustet med smøreanlæg, så maskinens levetid forlænges og man ikke selv skal huske at få det gjort. Af redskaber har Martin valgt to forskellige Dala grabbe, en skovgrab, så han hurtigt og effektivt kan rydde en have, og en sortergrab, så han selv kan sætte kantsten, men hvor maskinen klarer de tunge løft.
At det skulle være en engcon tiltrotator var der ingen tvivl om. engcon er et stort brand som er en stærk spiller i markedet og deres produkter er solide og af høj kvalitet.
Det er en rigtig god kombination at vælge en tiltrotator til en 2-tons maskine. Jeg udruster rigtig mange 2-tons maskiner med tiltrotatorer og ser fremadrettet at det kun bliver mere og mere almindeligt. I de fleste tilfælde, giver det flere muligheder og større effektivitet for maskine og maskinfører, siger Tom Sylvester.
En aftale er en aftale
Efter at have undersøgt flere mærker, faldt valget på en Volvo. Hos Sylvester A/S, kunne jeg prøve maskinen og få maskinen inden for 10 dage. Jeg vil rigtig gerne handle lokalt og med Sylvester A/S i samme by, var det oplagt at undersøge deres udvalg. De er tæt på og er altid klar til at hjælpe, så jeg kan komme videre. Værkstedet er lige i nærheden og jeg sætter stor pris på at kunne få svar hurtigst mulig.
Hos Sylvester A/S, møder du ikke en lukket dør. Fra start til slut, har det været en god oplevelse at købe maskine hos Sylvester A/S, alt har været som aftalt. Det vigtigste, har været at jeg skulle købe den rigtige maskine fra starten. Samtidigt har de taget min brugte maskine i bytte, så jeg ikke selv skulle bøvle med den og kunne i stedet fokusere på min forretning, siger Martin.
Søger du ny maskine?
Er du på udkig efter en ny 2-tons minigraver, så kan du læse mere om, hvordan du finder den rigtige maskine her.
Har du spørgsmål til vores udvalg af Volvo kompakte maskiner og udstyr, er du velkommen til at kontakte Tom Sylvester her.