Forespørgsel på:

Du er velkommen til at sende os en forespørgsel, med mulighed for inkludere brugt materiel/maskine i handlen. Vi vender tilbage, med et tilbud, hurtigst muligt.

Forespørg produkt
Har du brugt materiel eller maskine, du gerne vil lade indgå i en handel, kan du vedhæfte fil/billede her.
Maximum upload size: 268.44MB

om os

Velkommen til Sylvester A/S – din ekspert inden for minilæssere, minegravere og entreprenørmaskiner samt udstyr. Her møder du Tom, Kim, Mette, Christian og Samuel.

”Vores viden og erfaring sikrer, at du får den bedste maskine til den bedste pris
– og vi er altid hurtige til at levere.”

I 2017 blev Sylvester A/S forhandler af hele Volvos kompaktprogram. Det er et kvalitetsstempel, vi er utroligt stolte af. Vi er i dag én af landets førende forhandlere af alle Volvo kompakte entreprenørmaskiner. Udover Volvo forhandler vi selvfølgelig også udstyr og tilbehør samt alle slags brugte kompakte entreprenørmaskiner. Med andre ord kan du trygt henvende dig til os, og vi vil altid være behjælpelige med at finde lige præcis den maskine, du står og mangler. Vi er her for at hjælpe dig!

Udover indehaveren Tom Sylvester, så møder du også Kim, Mette, Christian og Samuel. Tilsammen udgør de Sylvester A/S, og sammen står de klar til hjælpe dig.

 

Vi elsker god service!

Hos Sylvester A/S, har vi også vores eget serviceværksted, hvor vi servicerer alle mærker og modeller af kompakte entreprenørmaskiner, trailere og monterer ekstraudstyr og lignende. Vores dygtige mekanikere sørger altid for, at alt materiel vi sender ud fra Sylvester A/S og Kolding Trailer A/S er klargjort og serviceret efter vores Sylvester Standard. En standard, som du ikke finder andre steder = Din maskine bliver altid leveret top tunet og med ekstra udstyr, der er standard fra Sylvester (mere end der leveres fra Volvo som f.eks. autogas) Det betyder også at du får både lave driftsomkostninger og høj gensalgsværdi (TCO = Total cost of Ownership)

 

vi gør det bedst og billigst muligt for vores kunder

Vi vil altid gerne gøre det bedst muligt og billigst muligt for vores kunder. Det kan godt være, at dine omkostninger er lidt højere ved køb, men du tjener det hjem, når du køber en god kvalitet, der holder driftsomkostningerne nede – samtidig får du mere for din maskine, når du sælger.

 

Vores historie

Mød Tom Sylvester – Indehaver og grundlægger af Sylvester A/S

Sylvester A/S blev grundlagt tilbage i 2005 af familien Sylvester. Virksomheden startede som en ”hobbyvirksomhed” i en kold lagerhal i bydelen Harte i Kolding. Efter at have passeret et par milepæle, stod valget nu mellem at forblive en hobbyvirksomhed eller starte en professionel maskinhandel. Valget faldt på det sidste.  Herefter skiftede vi vores fuldtidsjob ud for at drive virksomheden på fuld tid samtidig med at vi flyttede til et større domicil i det nordlige Kolding.

Da jeg var med til at grundlægge Sylvester A/S, var det udelukkende på grund af min passion for maskiner. Med en far som maskinfører lå diesel og entreprenørmaskiner nærmest i blodet på mig.  Jeg blev udlært som maskinarbejder i 1998. Efter nogle år på arbejdsmarkedet som montør, besluttede jeg mig for at tage maskinmesteruddannelsen og gennemførte min sidste eksamen i starten af 2006. Efter et år med et par forskellige maskinmestre jobs, gik jeg ind i Sylvester A/S på fuld tid. Efter mange års ejerskab af familien Sylvester, overtog jeg i 2018 100 % af ejerskabet.

Vores vision – Sylvester Standarden

Mit store engagement i Sylvester A/S er, fordi jeg har en vision om altid at være på forkant med udviklingen, altid at være tæt på hvor det sker og altid at kunne give den bedste rådgivning til vores kunder. Den vision er eviggyldig og vil altid være drivkraften bag mig og Sylvester A/S.

Så når du handler din kompakte entreprenørmaskine hos Sylvester A/S, sætter jeg en meget stor ære i at maskinen bliver klargjort og garantiregistreret efter producentens forskrifter, samt at den monteres med det udstyr og tilbehør fra leverandører der kan leve op til mine høje krav til kvalitet og service.

Det er det som mine engagerede medarbejdere og jeg kalder for “Sylvester standard”

Med venlig hilsen

Tom Sylvester

 

vi vil gerne hjælpe dig:

  • Volvo kompakte entreprenørmaskiner
  • Minilæssere
  • Minigravere
  • Erhvervstrailere
  • Alt i udstyr
  • Service og reparation af maskiner

 

Har vi vækket din interesse for at vide mere, så kontakt os endelig eller kig ud på adressen Platinvej 9 i Kolding og se vores store udvalg af både nye og brugte kompakte entreprenørmaskiner, udstyr til alle slags maskiner og det store udvalg i nye og brugte Variant trailere. Foruden vores store udstilling, har vi vores eget lille demoområde, hvor du kan få lov at afprøve din nye maskine og få en følelse af om I passer sammen. Har vi ikke lige det, du søger, kan vi altid få det hjem og vi leverer selvfølgelig i hele Danmark. Vi giver selvfølgelig også original fabriksgaranti med på alle nye maskiner. Hos Sylvester A/S kommer kunden i første række, og vi er altid klar til en uforpligtende snak om dine ønsker.